Båndlæggelse – kan være både klogt, besværligt og dyrt – og man kan slippe ud af det.
En ny sag med positiv afgørelse fra Familieretshuset illustrerer nogle problemstillinger, som det kan være relevant at være bevidst om.
Fortællingen illustrerer, at man faktisk godt kan slippe ud af en båndlæggelse.
Jeg blev tilbage i 2020 kontaktet af ægteparret A og B, som havde mistet deres allerbedste ven, der oven i købet havde indsat dem i sit testamente som arvinger.
Afdøde var via det nære venskab bevidst om, at A og B havde nogle økonomiske vanskeligheder. I samråd med sin advokat blev det besluttet, at arven til A og B skulle båndlægges.
(Båndlæggelse betyder, at formuen skal forvaltes gennem et anerkendt forvaltningsinstitut og kun må udbetales i nøje overensstemmelse med båndlægningsbestemmelsen i testamentet. Båndlagte midler er kreditorbeskyttet og kan altså ikke tilegnes af kapitalejerens kreditorer.)
Testamentet var for det første indrettet på den måde, at en velgørende forening skulle arve 30% af boet mod, at de skulle betale den samlede boafgift. Det er en testamentsform, som er hyppigt anvendt af personer uden livsarvinger, fordi der er en samlet afgiftsbesparelse i modellen.
Derudover er det i testamentet bestemt, at A, B og og en tredje ved navn X skulle arve 1/3 af, hvad der bliver tilbage efter de 30%. A og B skulle med andre ord hver arve 1/3 af 70%.
På grund af A og Bs økonomiske situation blev testamentet derudover indrettet på den ganske vakse måde, at det blev bestemt, at alt hvad de 2 arver skulle båndlægges i 20 år på den måde, at der kan blive udbetalt kontant 1/20 om året. Beløbet skal udbetales månedsvis.
Situationen er altså, at kreditorerne ikke kan røre den båndlagte kapital, men kreditorerne vil i princippet kunne gå løs på dem, når det årlige beløb bliver udbetalt eller på resten af kapitalen, når perioden er udløbet.
Der var i testamentet en ekstra finesse, idet den båndlagte kapital var sat i en såkaldt successionsrækkefølge, der i praksis betyder, at hvis der er noget tilbage af den arv, som A og B har fået, når de dør, vil den arv, der bliver tilbage, skulle tilfalde den almennyttige forening.
Umiddelbart vurderede jeg dengang i 2020, at det var en meget fornuftig løsning.
Gældens og arvens størrelse.
Virkeligheden var imidlertid, at løsningen godt kunne opfattes som noget i retning af ”overkill”.
A og B havde i 2020 en samlet gæld på ca. 2,8 mio. De boede til leje og kæmpede bestemt med den for dem ret uoverskuelige gæld. Det vidste testator. Så det måtte vurderes som meget fornuftigt og omsorgsfuldt at tilrettelægge testamentet som sket.
Da boet efter vennen blev gjort op, arvede A og B hver 7,8 mio. (altså 15,6 tilsammen).
Realiteten var altså, at hvis formuen ikke var båndlagt, kunne de have betalt gælden og sidde tilbage med en samlet formue på 12,8 mio.
A og B gik derefter i gang med diverse forhandlinger med kreditorerne, og fik på den måde gennemført afdrags- og akkordordninger, som gjorde, at de var gældfrie i sommeren 2025.
Kan man slippe ud af en båndlæggelse.
A og B kontakter mig i sommeren 2025. Nu var de jo blevet gældfrie og kunne rigtig godt tænke sig at komme ud af båndlæggelsen, så de kunne købe et hus og ”komme videre”.
Jeg havde jo i 2020 tænkt, at der var mange fornuftige refleksioner bag det testamente og forestillede mig, at jeg kunne få lidt konkret hjælp til fortolkningen via den advokat, der havde konciperet testamentet. Problemet var imidlertid, at han var afgået ved døden.
Det var ret åbenlyst, at A og B selv er i stand til at forvalte deres formue. De var ret frustrerede over, at der var meget store omkostninger forbundet med båndlæggelsen.
Reglerne om båndlæggelse står i arveloven, at man kan få frigivet en båndlæggelse, hvis ”det er åbenbart, at båndlæggelsen ikke længere tjener et rimeligt formål”. (arvelovens § 56).
Man kunne måske tænke, at det har den aldrig gjort henset til de faktisk beskrevne forhold. Jeg er imidlertid ret sikker på, at man ikke allerede i forbindelse med bobehandlingen kunne have fået båndlæggelsen tilsidesat.
Hvorom alting er, søgte jeg den 9. september 2025 Familieretshuset om frigivelse af den båndlagte kapital.
Den 12. december modtog jeg dette fra Familieretshuset:
Afgørelse
Vi tillader frigivelse af hele den båndlagte arv.
Vi har truffet afgørelsen efter §56, nr. 3 i arveloven. Efter denne bestemmelse kan båndlagt arv frigives, når det er åbenbart, at båndlæggelsen ikke længere tjener et rimeligt formål.
Det fremgår af sage, at (A og B9 har arvet efter (afdøde). Arven var ved testamente båndlagt i 20 år og frigives med 1/20 hvert år.
Det fremgår af sagen, at arven blev båndlagt, da arvelader var bekendt med, at (A og B) tidligere havde en stor gæld, og at arven blev båndlagt for at sikre, at arven ikke kik til kreditorerne men i stedet for til glæde for (A og B).
Det bekræftes af bestemmelserne i testamentet om, at arven skulle frigives over 20 år samt Jeres drøftelser med den konciperende advokat, findes det påvist, at arven ikke skulle bevares til (den velgørende forening), som i forvejen var begunstiget i testamentet.
Det fremgår, at en tredje part har modtaget sin arv uden begrænsninger.
Det fremgår endvidere, at ægteparret nu er gældfri, de bor sammen og har 2 børn på 11 og 14 år.
Vi vurderer på baggrund af ovenstående, at forholdene har ændret sig siden testamentets oprettelse.
Vi beder dig kontakte (forvaltningsinstituttet) for at få beløbet udbetalt”.
Afsluttende refleksioner
For det første er jeg ærlig talt temmelig imponeret over, at Familieretshuset behandlede sagen på 3 måneder.
Derudover må jeg rose min afdøde kollega for at have skrevet et i al fald grundlæggende fornuftigt testamente, selv om man måske godt kunne have ønsket, at der var blevet gravet lidt i den kommende arv og gældens størrelse. MEN: der er altså grænser for, hvad man ved om de fremtidige forhold – og om ens kommende arvingers forhold. Så alt i alt er det bestemt fornuftige refleksioner.
Dog er jeg ikke indædt begejstret for successionsrækkefølger og kunne i al fald godt have ønsket mig lidt yderligere præciseringer i den forbindelse. Det var i al fald et emne, jeg gjorde noget ud af i ansøgningen, da jeg frygtede den bestemmelse som en bremse.
Altså: Det kan være rigtig fornuftigt at båndlægge som sket, og det er faktisk muligt at få en båndlagt kapital frigivet.
Viggo Bækgaard
Advokat
7. januar 2025