Maj og anden juni 2016
Rødkløverens 17 års fødselsdag
Kr. Himmelfartsferie 2016
Kr. Himmelfartsferie 2016
Det var den weekend, hvor sommeren kom til Danmark. Virkelig sommer!!
Torsdag var vi sammen med Mikkel og Line i et sommerhus, de havde lånt af Lines mors fætter. Vild dansk charme i et gammelt bondehus.
Fredag havde vi besøg af Torben fra Brovst – ingen billeder derfra. Fredag aften stod den på Jean de France på Viften i Rødovre. Holberg for fuld udblæsning. Heller ingen billeder.
Lørdag eftermiddag Rødkløverens 17 års fødselsdag og aftengrill hos Rasmus og Anne.
Søndag cyklede vi omkring Roskilde med Peter og Bodil. Desværre punkterede Sanne. Vi har hverken grej eller talent, så hun måtte tage en bus tilbage til Roskilde. Efter cykelturen grill i Bodils vidunderlige have. Bodils – fordi det er hende, der holder den.
Billeder fra den dejlige og lidt hektiske forlængede weekend her.

Liseleje april-maj 2016
Arbejdsdag i Rødkløveren forår 2016
Tur til Carlsberg – Lørdag den 9. April.
Påskefrokost Bofællesskabet Rødkløveren 26/3 2016
Rådvad Kro marts 2016
Prag i marts 2016
Udflugt til chokoladefabrik.
195 års fødselsdag
Bowling – se billederne
En vinterdag
Rasmus MPG
Statens Museum for Kunst 10. januar 2015
Jul og nytår 2015
Jul i Rødkløveren 2015
Ferie i Skagen og diamantbryllup
Mortensaften i Rødkløveren
Kobberbryllup – Rasmus og Anne
Arbejdsdag i Rødkløveren.
Søllerød Kro oktober 2015
Tur til Papirøen onsdag den 7. oktober
Høstfest Rødkløveren 2015
Udflugt til Frilandsmuseet
Musik på engen – Damhusengen
Copenhagen cooking – Artikok Hvidovre
Pigtråd på Bakken
Dylan og design
Solnedgang over Damhussøen
Sommerfest 2015 – Bofællesskabet Rødkløveren
Ferie i Marielyst
3 haver og et par parker på cykel
Cykling lørdag den 11. juli 2015
Træfældning i Rødkløveren
Søndagsbrunch i sommervarmen
Sommertur til Høve – billeder
Feriedag i København med Alba og Villum
Sagnlandet Lejre med Alba og Villum
Sct. Hans i Grøndalslundkirken
40 års bryllupsdag
Valgaften i bofællesskabet
Nyt køkken
Cykelkrydstogt langs Donau
Fra Rødkløverens 16 års fødselsdag.
Olle-Kolle i Rødovre
Vi er flyttet til adressen Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre.

Forhistorien:
I 2003 lod vi os skrive op til den lejlighed, som vi nu er flyttet ind i. Det var før, vi købte lejligheden på Godthåbsvej. I 2007 fik vi faktisk tilbudt en lejlighed men takkede nej, da vi for det første lige havde bygget lejligheden på Frederiksberg om – og for det andet ikke var helt klar til at tænke så langsigtet.
Lejligheden er stort set på samme størrelse som den gamle. Det er i almennyttigt boligbyggeri (KAB). Der er 18 lejligheder, hvoraf de to er såkaldt “store lejligheder”. Den ene bor vi nu i.
Desuden er der et fælleshus med køkken og “balsal” samt et værelse, som man kan booke til gæster. Det har vi virkelig manglet på Frederiksberg.
Der er fællesarrangementer i form af udflugter og en månedlig fælles søndagsbrunch. De andre beboere er utrolig søde, og vi har fået en fantastisk velkomst. (Fællesarrangementerne er nu oftest på hverdage, hvor i al fald jeg ikke har så let mulighed for at være med, men de fleste er efterlønnere og pensionister).

Vi fik tilbuddet søndag aften den 8. marts 2015 og skulle lige bruge et par dage til at beslutte os endeligt. Lejligheden blev sat til salg og solgt på 17 dage til den udbudte pris.
Som I kan se på billedet ovenfor, ligger boligen i haveplan. For første gang siden Brovst har vi dermed fået terrasse, som vi trods det lidt kolde forår allerede har nydt nogle gange.
I skrivende stund (ultimo maj 2015) venter vi på opsætning af nyt køkken, der installeres i grundlovsdagsugen. Man må langt mere, end jeg troede i sådan en almennyttig bolig. Således må man godt skifte køkkenet ud.
I kan se nogle billeder fra flytteprocessen via dette link