Skolereunion 2017 – Nibe Skole 1967-2017
Var til en reunion med den gamle realklasse, som jeg gik i fra januar 1966 til juni 1967. Det var altså 50 år siden, jeg forlod de fleste.
Det var vildt hyggeligt.
Jeg tænker, at mange ligesom jeg tænker, om det overhovedet giver mening at mødes med nogen, som man kun har gået i klasse med i halvandet år og for manges vedkommende slet ikke har haft forbindelse med siden.
Er det umagen værd at pumpe cykel og bil; booke hytte på campingpladsen og alt i alt bruge flere tusinde kroner på sådan et projekt.
Det klokkeklare svar er, at det det var umagen værd.
Selvfølgelig skal man lige starte med at få præsenteret deltagerne og samlet op på alles liv. Det var intet mindre end fantastisk. Vi var 12, og præsentationen tog 2 timer! Jo, vi gassede hinanden med de lange indlæg.
Men budskabet, der i den grad skinner igennem, er, at alle har haft et forrygende spændende og begivenhedsrigt liv. Jeg kan i al fald ikke lade være med at lade tankerne gå tilbage til dengang, vi var 16-17 år. Man siger, at livet skal leves forfra men forstås bagfra. Den sandhed synes jeg bliver sat i relief af sådan en dag.
Når vi nu kun var 12 svarende til en halv klasse, kan man i al fald konstatere, at de, der kom, fik lejlighed til at snakke med alle.
Jo – tanken og snakken og tankerne kom også omkring de heldigvis ret få, som ikke fik det lange liv, vi andre har haft.
Jeg havde den samme meget positive oplevelse, da jeg for 9 år siden deltog i 50 års skolestartsjubilæum i Skjern, hvor jeg gik fra 1. klasse til 1. real.
Mit budskab til alle er, at det er berigende at få samlet op på mennesker, som man har kendt engang og måske ikke helt har styr på.
Vi lever i et land, hvor de fleste har det godt og kan se tilbage på et godt liv. Den glæde er det rart at få delt fra dem, man har været i kontakt med også for mange år siden.
