En kærlighedserklæring til Han Herred og især Grønnestrand.
Denne artikel er i den grad også en turistguide skrevet af en meget lokalkendt. Artiklen slutter med link til et fotoalbum fra området. Dukan starte med at se billederne – eller du kan læse først og se billederne bagefter. (Hvis du klikker på “info”, kan du læse tekst om de enkelte billeder).
Jeg har kendt Grønnestrand ”altid”. Mine forældre boede i Fjerritslev fra 1. april 1940 til 1. maj 1945. Jeg er født, efter at de flyttede derfra. Men i 60erne købte de sommerhus ved Grønnestrand. Sanne og jeg har dertil boet i Brovst fra 1976 til årtusindskiftet. Så vi er virkelig lokalkendte.
Denne fortælling er egentlig tænkt til Jer, der ikke kender meget til egnen men gerne vil hente nogle tips til oplevelser.
Skulle du have spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail. Måske mødes vi. Man kan aldrig vide.
Øde – stille – smukt – egnet til at nyde udelivet
Det skal indrømmes, at stedet i den grad er egnet til ture ud i naturen, der er helt fantastisk heroppe. Du får i denne guide mange forslag både til gå- og cykelture men også til lidt længere udflugter. Mange tager til Slettestrand for at køre mountainbike, da der er mange bike-spor. Det tror jeg nu ikke gælder for feriecenterets stampublikum.
Grønnestrand Feriecenter er i dag vores ubetinget mest foretrukne sted i hele Danmark. Nej: hele VERDEN.
Det er meget øde. Ingen naboer udover dem, som bor midlertidigt i de 14 lejligheder.
5 km til nærmeste sted at handle (Hjortdal Købmanden).
Man kan stå nede på stranden ved Vesterhavet og være helt alene. Der er ingen at se, hvad enten man ser til højre eller venstre. Selvfølgelig er det ikke altid sådan. Men det er aldrig overrendt.
Vi er i mange år kommet derop flere gange om året. Typisk 14 dage omkring påske. Ved årsskiftet 2025-26 var vi deroppe en uge og fejrede nytår i skøn tosomhed. Det er allerede booket til næste nytår.
Som nævnt er jeg kommet deroppe ”altid”. Med udgangspunkt i netop Grønnestrand førte skæbnen os til mere permanent bopæl i Han Herred. Der boede og arbejdede vi fra 1976 til årtusindskiftet.
Der er præcis 1,97 km fra feriecenteret til det sted, hvor mine forældres sommerhus lå. Man kører ned til havet og til venstre ad grusvejen og hen til asfaltvejen mod Fjerritslev. Lige der hvor toiletskuret står i dag, var ”vores garage”.
Grønnestrand i 60erne – en lykkelig fredning
Ralgravning i 60erne – og en fredning
Der er så smukt heroppe. Stil dig hen ved kongestenen og se ud over ”ålevandet”, som vi kaldte det i gamle dage. Grusvejen og klitterne ned mod havet. Sådan har det jo nok set ud altid, må du tænke. Men det er både sandt og falsk.
Når du går tur på stranden, fornemmer du, at stranden er lidt speciel. Der er mange sten på stranden. Hvis du tager lidt nordpå til Blokhus, har du en bred og meget fin sandstrand.
Det var lidt specielt med vores sommerhus, at det lå på egen grund. De andre sommerhuse i området var på lejet grund. Udlejeren solgte undergrunden til ralgravning, så de andre huse var virkelig ikke attraktive til sidst.
Området var geologisk interessant, fordi der i hele baglandet nok var klitter, men de var ikke voldsomt store. Jammerbugten ved Grønnestrand er nordvendt med særlige strømforhold. Der var gennem århundreder – ja måske årtusinder aflagret gigantiske mængder af ral (grus). Hver dag under bestemte vindforhold blev der aflejret meget grus fra havet på stranden, der således på stedet var meget stenet.
Du kan stadigvæk fornemme de mange sten på stranden, og at der også kan være dage, hvor der næsten ingen sten er.
I 1960erne var der begyndt en meget effektiv udgravning af ral i området helt ned til havet. Omkring vores hus sugedes ral op i store mængder. Der dannedes store søer efter ralgravningsmaskinerne. Mine forældre – og især min far – kæmpede nidkært for, at denne ødelæggelse af den danske natur skulle stoppes.
Egentlig måtte det være imod hans konservative grundholdning at forsøge at forhindre gode erhvervsaktiviteter. Men det var lovligt. Området kom i stigende grad til at ligne et forfærdeligt månelandskab med mine forældres grund som den eneste lille “oase”, der så normal vesterhavsagtig ud.
Midt i alt denne ralgravning, blev der indledt en større fredningssag. Kunne ralgravningen få min far op i det røde felt, gjorde fredningssagen hans hoved violet. Ideen med fredningen var, at når ralgravningen var overstået, skulle grusgraverne dække området til, og der ville blive dannet naturligt landskab igen i løbet af ret få år.
Derfor skulle området henligge som et offentligt tilgængeligt og ubebygget område. Vores hus skulle nedrives i år 2010. Fredningen blev gennemført. Mine forældre fik 50.000 kr. i erstatning dengang i midten af 60erne. Og huset skulle altså rives ned i 2010.
Nej hvor var min far vred og frustreret. Vi forsøgte forsigtigt at fortælle ham, at til den tid ville han være 96 år. Så det var måske ikke så slemt endda. Jeg ville være 59. Hans argument var, at området ville være ødelagt for altid. Det ville aldrig blive natur igen, hvorfor det ikke ville give mening at frede det.
I dag må vi være helt ærlige og konstatere, at man overhovedet ikke kan se, at der har været gravet ral i området. Der er rent faktisk dannet klitter, og området fremstår som den oprindelige natur på stedet.
Svinklovene – Badehotellet fra TV-serien.
Det er et must at tage gåturen fra feriecenteret over til Svinkløv Badehotel og tilbage.
Du går ned til kongestenen og ind af den lille markvej til højre. Så går du langs den lille bæk, indtil du kommer helt ned til stranden, hvor der endnu er en lille låge, hvor du kan komme ind på marken på den anden side af bækken.
Herfra går du langs skrænten og hen til det lille sommerhus, som jeg kalder Danmarks smukkest beliggende af slagsen. Her går du til venstre, hvor der går en sti neden for Svinklovene. Du fortsætter, indtil du har passeret Svinkløv Badehotel og går nogle få meter på asfaltvejen, indtil du kommer til en sti, der går lige op i himmelen.
Du fortsætter forbi Svinkløv Campingplads og en bunker. De yderst beliggende pladser er næsten altid besat af tyskere, der nyder den storslåede udsigt over havet.
På et tidspunkt drejer stien en lille smule ind gennem lidt skov, indtil du kommer hen til udsigten ned over det store flade område, hvor du kan skimte ”vores” feriecenter.
Du passerer en låge og bevæger dig nedad stadig med havet til højre.
Måske genkender du udsigten fra TV-serien Badehotellet. Det er nemlig ved Grønnestrand, at alle udendørs scenerne fra badehotellet er optaget. Med stedkendskab vil man endda i enkelte scener kunne genkende vores feriecenter. Indrømmer, at man skal være opmærksom for at genkende det. Men det ER der.
Du går ned forbi det lille sommerhus og ”kanonen”, indtil du kommer ned til lågen, hvor du går tilbage til feriecenteret.
Det RIGTIGE badehotel – Svinkløv Badehotel.
Vores årlige hovedferie deroppe er fra ”palmelørdag” til lørdag efter påske. Vi kan altså ikke komme derop uden at aflægge badehotellet et besøg. Det åbner ofte den fredag, som er vores sidste og altså efter påske.
Vi går altid derover ad den vej, jeg lige har beskrevet. Vi kan altså ikke gå ud og spise godt, uden at der også falder god vin af, og selv derude vest for Lars Tynd….. Mark kører vi ikke bil med vin i blodet.
Som nævnt er Han Herred vores hjemegn. Vi har besøgt Svinkløv Badehotel mange gange selvfølgelig både før og efter branden, der var altomfattende. At Kenneth er verdensmester i kokkeri lader sig ikke fornægte. Alligevel er det ikke ”vildt dyrt” at spise der – i al fald ikke, når man sammenligner med tilsvarende udbud i København.
Vi græd, da vi en uge efter branden tog billeder af tomten. Men vi græder også lidt, når vi ser, hvor smukt og autentisk det er genopbygget. I billedkavalkaden kan du se billeder fra den gule stue både før og efter branden.
Det er bare så smukt.
Fosdalen.
Man kan ikke tage til Han Herred uden at komme i Fosdalen, der er vidunderlig uanset årstiden.
Skal man ”den lille tur rundt”, sættes bilen til venstre, når man kører ind på den store græsplæne. Jeg husker turen som værende godt afmærket, selv om jeg er kommet der så meget, at jeg næsten kan turen i blinde.
Vi går altid højre om dalen. Når man kommer hen til trappen, som man skal ned af, bør man lige gå en anelse længere for at komme ud til kanten og nyde udsigten.
Derefter går man ned af trappen til vejen og en smule til venstre, før man går ind i dalen igen og følger vandet op til udspringet, som man dog ikke kan se den præcise placering af.
Jeg skrev en lille nødløgn, for sandheden er selvfølgelig, at Fosdalen trods alt er smukkest om sommeren, hvor den mangfoldige beplantning står i fuld flor.
Fosdalen-Tranum ruten.
For ganske få år siden har man afmærket en fantastisk vandringsrute fra Fosdalen til Tranum. Her sætter man bilen i den modsatte ende af den store græsplæne ned mod Lerup Kirke. Ruten er rigtig godt afmærket.
Vi deler typisk turen, så vi en dag stiller bilen ved Fosdalen og går hen til og ned af Langdalen og tager ruten tilbage. En anden dag kører vi over til Tranum og sætter bilen, hvor vi så går ruten hen til Langdalen og tilbage.
Den rute har vi nok tilbagelagt mere end 1000 gange gennem årene. I 90erne løb vi en del og brugte den rute som perfekt træning til Himmelbjergløbet. Det er en godt kuperet rute men ganske vidunderlig.
Tranum Kirke – Bratbjerg.
Du stiller bilen ved Tranum Kirke og følger den afmærkede kirkesti over mod Bratbjerg Søerne og tilbage.
Ved Bratbjerg Søerne er efter vores tid i Han Herred bygget en stor madpakkebygning, hvor man kan sidde både inden- og udendør og nyde sin medbragte mad med en vidunderlige udsigt over søen.
Hvis du bare vil ud og nyde madpakken, kører du til Tranum Kirke og lige efter rundkørslen drejer til venstre. Vejen ender i Bratbjerg, hvor du drejer til venstre og kort efter ser skiltet mod søen.
Langs Slette å til Hjortdal Kirke.
Er du ikke blevet træt af smukke gåture, kører du mod Svinkløv Badehotel og følger vejen mod Slettestrand. Der er en parkeringsplads ved Slette å, hvorfra du følger åen ”opad”, indtil du kommer til Hjortdal Kirke. På tilbagevejen holder du lidt til venstre, så du har en retning, der vist er nordvest. Også her kommer du faktisk til et nyt gammelt hus, som er indrettet til ophold med madpakke. Vi har været der, men det er så nyt, at vi ikke har prøvet at ”bruge” det endnu.
Køreture i området.
Hvis du ikke er til mange gåture, er der også ganske fantastiske ture, du kan tage i området i bil eller på cykel.
Slettestrand – Tranum – Brovst – Øland
Området er naturmæssig meget interessant. Jeg elsker at underholde med, at du rammer hele den danske natur på bare 40 km rundtur. Vesterhavet, løvtræer tæt på havet (mellem Svinkløv og Slettestrand), og løvskov, der minder om Nordsjælland (ved Øland).
Du kører over til Svinkløv Badehotel og drejer til højre mod Slettestrand. Kort efter drejer du til venstre og kører langs Lien, som vi kalder området neden for de kæmpe bakker, som du har til højre hele vejen fra Slettestrand til Tranum. Det er oppe på de skrænter, man går, hvis man følger ruten Fosdal-Tranum, som jeg har beskrevet ovenfor.
Jeg synes også lige, at du skal tage et smut ned til Tranum Strand, som var vores badestrand i det kvarte årbundrede, vi boede i Brovst.
Efter at have rundet Tranum Strand, kører du tilbage og ind til Tranum, hvor du drejer til venstre i ”midtbyen”. Fra rundkørslen kører du mod Brovst. Senere skriver jeg lidt om områdets to byer. Her kører du ind til Brovst, efter at du er drejet til venstre ved hovedevejen.
I lyskrydset drejer du til højre og fortsætter, indtil du kommer næsten helt ud til Limfjorden. For enden af vejen drejer du til venstre og kører gennem Øland skoven. Hvor vejen ender (deler sig), drejer du til højre og ind til Øland, hvor du kører mod højre, indtil du kommer til Oxholm gods og kirke og drejer til venstre.
(Hvis du har mod på en meget smal digevej med vand til begge sider, kan du godt smutte en tur over Ølanddæmningen og tilbage.)
På tilbagevejen mod Brovst, drejer du fra mod Torslev. Lige efter Torslev, drejer du til højre ad Overgårdsvej og igen til højre, hvor den ender. Du følger Flegumvej og drejer til venstre ad Årup Hede, hvor man følger den gamle jernbane, som blev nedlagt i 1969. Her har flere steder god udsigt. Når du kommer for enden af grusvejen, drejer du til højre ad Bonderupvej. Du kører over hovedvej 11, indtil du kommer til Hjortdalvej. Herfra tror jeg, at du let kan finde hjem til Grønnestrand.
Thorup Strand – Bulbjerg – Tømmerup Kirke (og måske et smut til Cool Hawai og Thisted).
Den sidste lidt længere tur, som jeg vil guide dig til, ligner en dagstur selv i bil.
Vi har altid cykler med, når vi er deroppe. Denne tur snyder vi somme tider og tager cyklerne bagpå og sætter bilen ved Thorup Strand for at tage en god lang cykeltur. Men her guider jeg i bil.
Du kører ud fra parkeringspladsen ved Lyngmøllen og ned mod havet. Når du kommer hen til asfaltvejen (ved min barndoms nu nedlagte sommerhus), drejer du til venstre mod Fjerritslev. Efter et par km er der et skilt mod Klim Strand til højre. Du kører hele vejen til Thorup Strand.
Da du sikkert har set gutterne på kutterne, må du selvfølgelig lige et smut ned til stranden og se kutterne. Tilbage igen ad landevejen mod Thorup.
Du skal forbi den vej, du kom fra og en km eller halvandet, før du skal dreje til højre af en grusvej. Jeg husker det sådan, at der står Bulbjergstien eller noget i den retning.
Herefter kommer du til at køre omkring 20 km på grusvej gennem skov og klitter. Det er en meget smuk tur med skønne udsigter undervejs. Er du til medbragt mad, er der et sted efter ca. 5 km, hvor du kan bænke dig med din mad under halvtag.
Du kommer til en asfaltvej, hvor du lige skal dreje til højre for straks at fortsætte til venstre, indtil du kommer til Bulbjerg. Der skal du selvfølgelig gøre holdt og gå ind i bunkeren og ud til skrænten for at se den væltede Skarreklit.
Derfra kører du tilbage mod hovedvej 11 og kører mod Tømmerby Kirke. Her er den næstsmukkeste udsigt fra en dansk kirkegård (Lønborg ved Skjern å er altså smukkere). Men fra kirkegården er der en vidunderlig udsigt ud over Vejlerne (et kæmpestort fuglereservat).
Hjemturen derfra plejer vi bare at tage ad den gamle landevej ind til Fjerritslev.
Jeg antydede i overskriften, at det kunne være en ide at gøre en afstikker til Cool Hawai (Lild Strand, Klitmøller) og Thisted. Det er i al fald steder, som bestemt er et besøg værd.
Blokhus – Aalborg – Fårup Sommerland.
Det er helt bevidst, at jeg kun nævner disse i overskrift. Men er man til mere bulder og brag – eller har børn med, er det bestemt steder, man ikke går helt galt af.
Cykle til Fjerritslev uden bakker.
Vi har som sagt altid cyklerne bag på bilen, når vi tager til Nordjylland. Du kan endda have cyklerne inde i cykelrummet bag ved fælleshuset.
Vil du cykle til Fjerritslev, kører du fra feriecenteret ad landevejen ind i landet. Når du kommer hen til den snoede bakke, drejer du til højre og følger Vestkystruten (eller er det hærvejen, det hedder). Til højre er det i al fald, og det er fint afmærket.
Så cykler du langs bakken og følger skiltningen, indtil du kommer ud til asfaltvejen. Her drejer du til venstre ind mod Fjerritslev. Turen ind til Fjerritslev er ca. 6½ km og, og den er nærmest helt flad.
Brovst og Fjerritslev.
De to hovedbyer i området er Brovst og Fjerritslev.
Som nævnt har vi boet i Brovst i et kvart århundrede. Så det er naturligt for mig at starte der, når jeg skal fortælle om ”hovedbyerne”.
Det absolut mest spændende set fra et turistperspektiv er herregården Bratskov. Da vi flyttede til byen i 1976, havde kommunen lige overtaget gården. Som altid i politik havde der været både for og imod denne investering.
I dag har alle i bagklogskabens ulideligt klare lys vist indset, at det var en god ide.
Bratskov er i dag et kulturmødested, hvor alle har adgang. I løbet af året er der mange offentlige events, hvor jeg her blot nævner et par stykker. I påsken er der kunstudstilling, hvor lokale og mindre lokale kunstnere udstiller og sælger deres værker.
Hele sommerperioden og i julemåneden er der levendegørelse på Bratskov, hvor man illustrerer fortidens liv.
Mest interessant i al fald for de lokale er, at man kan leje Bratskov. Om det stadigvæk er samme betingelser, har jeg ikke helt styr på. Men det var i al fald sådan, at man skulle købe maden lokalt, ligesom det ikke er tilladt at danse i de gamle og skrøbelige bygninger.
Vi har gjort brug af muligheden et par gange til min svigermors runde fødselsdag i 90erne og til et fætter-kusine arrangement ligeledes i 90erne. Så har vores søn Mikkel haft lejet stedet til et rollespilsarrangement, da han gik i gymnasiet – sandelig også i 90erne.
Men det er en klar opfordring fra mig, at du går en tur rundt i lokalerne og måske tænker over, hvad du ville kunne bruge sådan et sted til, hvis det var en mulighed i dit lokalområde.
Som handelsby må jeg med stor skam erkende, at Brovst er langt bagud i forhold til nabobyen Fjerritslev.
I min Brovst tid var jeg blandt andet i bestyrelsen for Brovst Turistforening. Her var det ikke comme il faut at tale om andet end Brovst Kommune. Fjerritslev var ”no-go”. I praksis betød det, at man ikke nævnte Fosdalen, der lå i Fjerritslev Kommune.
Min teori om forskellen på Brovst og Fjerritslev er, at Brovsts opland er betydelig mindre end Fjerritslevs. Der er ikke så mange overnatningsmuligheder for turisterne.
Fjerritslev har både Slettestrand, Svinkløv, sommerhusområdet nord for Fjerritslev og ikke mindst Klim Strand Camping, hvor der vist bor 5000 i højsæsonen.
En smule beklemt og lokal skamfuldt må jeg derfor indrømme, at vi næsten altid handler ind i Fjerritslev, når vi er i feriecenteret.
I byen synes jeg, at du skal aflægge det lille bryggerimuseum midt i byen et besøg.
Et sted, som af mange grunde står mit hjerte særlig nært, er selvfølgelig tinghuset, der ligger i byens østlige udkant. Jeg var i det nævnte kvarte århundrede advokat i Brovst, hvor den lokale Fjerritslev Ret var i det, der i dag kaldes tinghuset.
Jeg er kommet i mange retssale i Danmark. Ingen slår retssalen i Fjerritslev. Det er derfor med stor begejstring, jeg genser den smukke vedligeholdelse og konstaterer, at stedet bruges til mange kulturelle formål.
Her nævner jeg blot, at der første tirsdag i måneden er fællessang i den gamle retssal. En af gutterne fra min parallelklasse på Vesthimmerlands Gymnasium leder slaget med stor entusiasme. Der er gratis adgang, og kaffe/kage koster kun 30 kr.
Et par kulturbegivenheder mere.
Der sker selvfølgelig rigtig meget i området – især i turistsæsonen.
Vi kommer mest uden for sæsonen men oplevede for et par år siden sommerarrangementer på scenen i Fjerritslev midtby. Om det er lokaltilknytningen, der gør, at vi finder det særlig hyggeligt, skal jeg lade være usagt. Der er mange turister, men det er nu også hyggeligt at møde folk, man kender fra ”dengang”.
Om sommeren er der fællessang ved havet. Det foregår på Slettestrand ved solnedgangstid uden for kuttermuseet og er meget stemningsfuld.
Ved Tranum Strand ligger Tranum Strandgård, der dels danner rammen for et par kunstnerboliger, dels rummer utallige arrangementer hen over året. Det er både kunstudstillinger og koncerter/foredrag. Jeg er imponeret over, hvor forskellige kvalitetsarrangementer, de formår at stille op.
Link til billeder med kommentar og forklaring. Billederne er lagt i stort set samme rækkefølge som fortællingen.
Viggo Bækgaard
8. februar 2026