Familiepicnic ved Esrum sø

Familiepicnic ved Esrum sø

Vores niece Tina i Fredensborg havde taget et fantastisk initiativ og inviteret på sejltur og picnic ved Esrum Sø. Det var en uovertruffen stor succes. Og vejret viste sig fra den bedst tænkelige side overhovedet.

Jeg sidder i virkeligheden med en opfattelse af, at jeg sjældent har oplevet noget så positivt. Der er en snært af glædestårer i øjenkrogene.

Vores familie er egentlig ikke ret stor. Der er en ret stor aldersforskel på min søster Else og mig. Den aldersforskel smitter sjovt nok af i næste generation.

Aldersforskellen betyder, at vore børn, som jo altså er fætre og kusiner, ikke kender hinanden særlig godt. Jo de har da mødtes også som voksne men ret sjældent.

Lene og Peter på Vestbirk Camping var selvfølgelig ikke med, da det jo er deres absolutte højsæson. Det var lidt “øv”, men sådan er virkeligheden jo også.

Endnu en gang TAK til Tina og Ivan for det forrygende initiativ.

Link til billeder fra dagen.

Vores niece Tina fra Fredensborg havde inviteret til en lille familiekomsammen med sejltur og picnick ved Esrum Sø.

Maden var leveret af Madsens Catering i Lynge. Det kunne både Tina, Ivan, Madsen og alle os andre være meget tilfredse med. Det var simpelthen “vildt flot og lækkert”.