Jul og nytår 2015

Jul og nytår 2015

Jul og nytår 2015 er “overstået” i stille og for os traditionel stil.

Juleaften var vi sammen med “familien Rasmus og Anne” i Søborg. Som altid starter vi med kirkegang. Besøgte denne gang Buddinge Kirke, der er en ny kirke (indviet i 1968) men mere nutidig end tidstypisk arkitektonisk. Vores ræsonnement var, at lokalbefolkningen ville flokkes om Søborg Kirke, der er en mere traditionel hvid landsbykirke skønt kun ca. 100 år gammel.

Det viste sig at være rigtigt. Se bare på billedet nedenfor. Hvor mange steder kan man fotografere en tom kirke en halv time før start juleaften? Der blev nu pænt besøgt men ikke stuvende fuld.

Juleaften hos Rasmus og Anne. Julegudstjeneste i Buddinge Kirke, indviet i 1968,
Juleaften hos Rasmus og Anne. Julegudstjeneste i Buddinge Kirke, indviet i 1968,

Flere billeder fra juleaften her

Nytårsaften har vi i nogle år holdt sammen med Bent og Birthe. I år var vi i Greve, hvor deres piger var hjemme sammen med os. Vi arrangerer os sådan, at vi er fælles om maden. Beslutningen var, at vi kun skulle have små forretter i størrelsen. Det blev til i alt 8 serveringer, som man siger i gourmetbranchen. Vi levede næsten op til vores ambitioner.

Det irriterer mig en lille smule men godmodigt, at Mias madbilleder taget med hendes smartphone faktisk blev flottere end mine taget med mit meget fancy og dyre kamera.

Nytårsaften hos Bent og Birthe
Nytårsaften hos Bent og Birthe

Mine billeder her